20. jun. 2010

PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag #5)

Jeg talte om at sønderrive, læse, genskrive
hvad der ses. Læg bogen ned og se ind i dagen.
Jeg vil have en kunst der kan sige hvordan jeg føler
hvis jeg føler blå himmel og ruller et kroningstæppe ud
for den bare tå af en bondepige
med vage mindelser om Jeanne d’Arc,
eller den forvandling i Askepot.
Hvor er din mor i dag?
Jeg tænker på dig, blød hud mod sod.
Hvor meget er verden drejet
siden du var en pige i Troja?
I disse egne er både enke og bankdirektør blevet mindre,
noget uden for byen besejrede dem.
I disse egne besad ingen af dem deres liv.

Ingen kommentarer: