PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag #2)

Jeg tænkte ikke en eneste gang på Alfred Deller
eller Kathleen Ferrier der sang Kindertotenlieder.
Det er godt at være fortabt mellem søjler af græs.
Jeg tænkte ikke en eneste gang på My Last Duchess
eller the Pines of Rome. Er det ikke skønt
just nu at dø sammen med azaleaer, trillium,
myrte, viburnum, påskeliljer, blå floks?
Det er godt at være et genfærd i Amerika,
lys flyder ind i dette øjeblik
af aldrig at komme tilbage til den samme person
som kendte visse ting, visse folk,
stråler af liv trænger ind i et køkken
ved enden på en tid af aldrig at komme tilbage nu.
At høre reportager på radioen,
noget med fart, siger de, accelererede historien.
Det er godt at dele molekylær afgrund med en ven.
Jeg rakte ikke en eneste gang ud efter Heisenberg
eller The Fall of the Roman Empire.