Passager #18

…sad i flyet og tænkte over tingene. Der var ikke nok benplads. Det var det første, jeg tænkte på. Dernæst tænkte jeg på, om ikke passageren foran mig kunne rejse sit sæde en smule, men jeg var for genert til at spørge og lod det derfor blive ved tanken. Armlænet ved min højre side var optaget af en læsende, midaldrende kvinde, og det gjorde mig næsten arrig, for jeg fik ondt i ryggen af at sidde med højre arm ned langs siden. Desværre havde hun lige så meget ret til at bruge armlænet, som jeg havde, så selv hvis jeg havde haft mod til at bede hende flytte sin arm, tror jeg næppe, at jeg havde gjort det. I stedet fandt jeg min MP3-afspiller frem. Den plejer altid at kunne hjælpe på mit humør, fordi den indeholder mange sange, som jeg værdsætter. ”Roxanne” med The Police fx. Den havde jeg i sinde at lytte til, men kort efter at jeg havde fået høretelefonerne på og tændt for afspilleren, opgav jeg mit forehavende. Flyets motorer larmede simpelthen for meget, til at jeg kunne høre musik. Altså måtte jeg finde på noget andet. En kort overgang overvejede jeg at hente en bog fra min bagage, der lå i bagagekabinen over sæderne, men det opgav jeg også. Mest fordi jeg hader at læse. Det er så anstrengende, og gør jeg det en sjælden gang, så skal jeg helst kunne ligge ned imens. Ellers bliver jeg bare for irritabel og taber koncentrationen. På den modsatte side af flyets midtergang sad en ældre mand. Han fangede mit øje, fordi han pillede næse på så indiskret en måde, at jeg aldrig havde set mage. Jeg var lige ved at rejse mig og råbe ad ham. Mine indvolde snørede sig sammen ved synet, og havde jeg haft en faldskærm på, så var jeg formentlig...