Danefæ

Jeg tog ned til tiden for at se på skibe og mumle mammut i et langt og øresønderrivende vræl. Den var gal igen, og jeg stod for pengene, hun stod for tennis, og det var lidt for meget af det dårlige, du ved. Ellers går det, som det jeg skal – jeg bøjer mig i blæsten østover og møder endvidere gamle venner monstro de kender dig også ikke at udelukke en chance for finanskrise eller det der er bedre nu om stunder hvor jeg fløjter mens jeg snakker, harker mens jeg bakker eller undskylder, når jeg trækker. Blandt andet fordi dine lyde var helt uimodståeligt bløde kunne jeg gætte mig til, at du var hende uden veninde, men med massevis af venner og vrede unge hunde, der snapper en efter skridtet, når man kommer løbende forbi fuldstændig uforberedt på det meste i denne virkelige verden, der efter sigende skulle være ganske køn, når man fjerner blæksløret, som er blevet lagt hen over den af en gammel og gusten mand, som jeg kender særdeles godt, eftersom han er mig selv i modstand. I øvrigt fandt jeg en skruetrækker og åbnede en flaske vin med den. Det var en lidt surere vin, end jeg havde forventet, men drak den – det gjorde jeg. Hvis du engang ser Melissa så sig, at jeg stadig håber på, at hun bliver til noget andet end sig selv, og selv om det er svært at være, så giv tid, giv tid. Akkurat som når du venter ved et lyskryds – der køber folk også ind og kommer glade ud med umulige unger og snakkende tunger, der bøjer sig i vinden. Finalen vandt jeg ganske vist ikke, men det var da udmærket klaret sådan at komme i semifinalen og min farmor heppede på ovre fra bænken, hvor alle forældrene sad og så til, hvor alle forældrene sad og skvadrede. Men ikke nok med det for der var en tendens til at jeg blev grøn når jeg slog bolden i nettet og det gjorde ondt langt op i næsen at tænke på, men jeg hostede ikke, og derfor spillede jeg bare videre som om intet var hændt.