Viser opslag med etiketten Oversættelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Oversættelser. Vis alle opslag

20. jun. 2010

PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag #5)

Jeg talte om at sønderrive, læse, genskrive
hvad der ses. Læg bogen ned og se ind i dagen.
Jeg vil have en kunst der kan sige hvordan jeg føler
hvis jeg føler blå himmel og ruller et kroningstæppe ud
for den bare tå af en bondepige
med vage mindelser om Jeanne d’Arc,
eller den forvandling i Askepot.
Hvor er din mor i dag?
Jeg tænker på dig, blød hud mod sod.
Hvor meget er verden drejet
siden du var en pige i Troja?
I disse egne er både enke og bankdirektør blevet mindre,
noget uden for byen besejrede dem.
I disse egne besad ingen af dem deres liv.

13. jun. 2010

PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag #4)

Spiller. Udsender. Medvirker. At synge en industriens sang,
og have glemt at Monte Clift blev banket
for at læse Ulysses. Det er mørkt i en biograf,
i håb om at sige vend aldrig tilbage til øjeblikket
af tilbagevenden, idet en hul ring fra Apollo 13
synker tilbage for at brænde op i atmosfæren
som skabte den, hva’? Hvordan kan det være at alle de bedste tanker
er billeder? Hvordan kan det være at alle de bedste billeder
er uhyggelige? Til hvad nytte er The Compleat Angler
der søger efter effekter på bunden af sø
ved siden af en sko glat med alger, ved foden af en klippe
med fyrrenåle og en rådnende kævle?

6. jun. 2010

PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag #3)

På denne dag i historien blev den første antilope født,
husk på The Yearling, som den,
men billederne rystede, håndholdte.
En hård, lukket, lineær verden på kanten
af karikatur, ingen erindring nu om the New Science
eller The Origin of the Species.
Det er godt at føle sig jaget i Amerika.
At være sønnen af en stor mand som rejste sig fra depression
og den midterste verdenskrig, fattigdom og race
at dukke frem i midt-tressernes industrielle amerikanske luft,
bevarede klassiske forestillinger om atomet,
at tænke at være. Den officielle historie går
ned ad gaden, træder ind på barer og caféer.

9. maj 2010

PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag #2)

Jeg tænkte ikke en eneste gang på Alfred Deller
eller Kathleen Ferrier der sang Kindertotenlieder.
Det er godt at være fortabt mellem søjler af græs.
Jeg tænkte ikke en eneste gang på My Last Duchess
eller the Pines of Rome. Er det ikke skønt
just nu at dø sammen med azaleaer, trillium,
myrte, viburnum, påskeliljer, blå floks?
Det er godt at være et genfærd i Amerika,
lys flyder ind i dette øjeblik
af aldrig at komme tilbage til den samme person
som kendte visse ting, visse folk,
stråler af liv trænger ind i et køkken
ved enden på en tid af aldrig at komme tilbage nu.
At høre reportager på radioen,
noget med fart, siger de, accelererede historien.
Det er godt at dele molekylær afgrund med en ven.
Jeg rakte ikke en eneste gang ud efter Heisenberg
eller The Fall of the Roman Empire.

2. maj 2010

PETER GIZZI

GENOPLIVELSE (Uddrag)

til Gregory Corso (1930-2001)

Det er godt at være død i Amerika
med filmene, forhæng og gliden,
muzakken i biografen.
Det er godt at være i en biograf og vente
på at The Best Years of Our Lives skal begynde.
Vores første aften tilbage, vi er her
og nærer en anelse vores fly styrtede faktisk
et sted over The Rockies, bagage
og manuskripter spredt, forkullede fragmenter
i forsøg på at overleve den fatale værnepligt.
At være død i Amerika i biografen
distraheret af forfilmsmusik i lys der dæmpes.

4. apr. 2010