Danefæ

Jeg var ung og uspoleret
indtil jeg blev interneret
som et sindsforvirret kræ.
Siden kom en skønne dag

hvor jeg undslap personalet
på forvaringshospitalet
og drev frit omkring igen.
Men desværre var der mænd

som forfulgte mig ihærdigt
uanset hvor uretfærdigt
jeg engang var blevet dømt.
Blot fordi jeg havde tømt

et maskingevær for kugler
og mit hår var fyldt med ugler
mente man at jeg var gal
og at jeg som en brutal

morder skulle ruske tremmer
i et ganske lille kammer
resten af mit usle liv.
Altså blev en intensiv

eftersøgning af mig startet
nærmest inden jeg var fartet
ud af hospitalets dør
og som det sig hør og bør

havde overpisset stuen
hvor vi højst en gang om ugen
måtte få et kort besøg.
Efter denne lille spøg...