21. apr. 2013
X
Du er ikke andet
end et
skuldertræk i skolen
en skygge for solen
i dagens første time
Fra din vinduesplads
kan du se ud
i skolegården hvor skårene
fra en knust flaske
glimter
Læreren beder dig
om at løse
en ligning ved tavlen
med en enkelt
ubekendt
Gradvist knytter du
hånden om
en viskelæderstump og
synker en lille klump
i halsen
Læreren beder dig
om at løse
en ligning ved tavlen
men glasskår glimter
og facit flimrer
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar