jeg så skyggen af en skøge
                 forsvinde ind i en smøge

By af lys og skyer

alt hvad jeg ville
               var at slikke hende
   mellem hendes ben

strange boy in a strange room sipping strange coffee

Copenhagen Central Station on a Sunday

Tændstikmand

om natten danser han
    henover fodgængerfeltets tangenter

Hvad knuger du nu
i din feberhede hånd?
Løse snørebånd.

jeg stæsede henover
              den vidtstrakte græsplæne
    med hænderne fulde af æbler
       og herremandens hund
i hælene


den snappede og den snerrede
                      men den fik ikke fat
inden jeg slap ud af haven
        hvor man senere fandt
ligene af fire små børn

Passer-by

spastiske spædbørn vrider sig
                  på alverdens fødestuer

Jeg planlagde et attentat på præsidenten. Jeg gik rundt om regeringsbygningen på mine fridage, og jeg planlagde et attentat på præsidenten.

Kirurgen spiser rester til middag.

Verden går ikke under.
Den undergår blot
en forvandling til
noget mere musealt.

Det var mørkt, men ikke synderligt sent, da jeg kom hjem fra arbejde. Klokken var vel ikke engang fem, og der var lang tid til sengetid. Alligevel overvejede jeg seriøst at kaste mig på min seng og kalde det en dag. Det er hårdt at sidde bag skranken på et postkontor. Mest af alt fordi jeg endnu ikke har fået styr på alle de takster, procedurer og forsendelsestyper, som kunderne gerne forhører sig om. Ofte må jeg spørge kolleger til råds for at finde svar, men da vi er noget underbemandede på kontoret, er det ikke altid lige let at få deres opmærksomhed. Imens man forsøger, bliver køen af kunder kun længere, og da det ikke er alle kunder, som er lige tålmodige, må jeg som regel lægge øre til en del bebrejdelser, når jeg arbejder. Således også i dag hvor jeg både blev kaldt for dum, doven og uduelig.

Shake a black man's hand
                          in the blackness of night

hun siger
        at alting falder fra hinanden
   og det gør det også
             men ikke endnu
  ikke endnu

Min næse er et næb
og min nakke
        er savtakket
som en drages.
Rudimenter af gæller
pryder min hals
og jeg skryder som et
æsel når jeg er glad.
Men det gør mig
ikke til noget uhyre.

Det var ironien, der generede mig. De kaldte mig ellers navne som Scooterkongen, Pussyman og Shakespeare.

Nyord

rundrygget og rabiat står jeg
  på en sæbekasse i et stormagasin

i en regn af blanke flyveblade
   blotter jeg mine
                    misdannede testikler
så alle kan se
                 hvad jeg mener og
    inden dagen er omme
                    har jeg allerede fået
mine første disciple

du får en femmer
hvis du rager hende på røven

vi blander næseblod
når vi slås

Alle hedder altid Andreas.
Andreas, Andreas, Andreas.
Sådan var det ikke førhen
men desto ældre jeg bliver
desto flere navnefæller får jeg.
Jeg ved ikke
hvad jeg skal lægge i det
men det forekommer mig
en smule ildevarslende.
Måske er verden
ved at gå under på en
sær og mangedoblet måde.

    mens jeg polerer
        glasset i dit spejlkabinet
   poserer du med pistoler
og sigter mod
         pletten af blod
    over mit hoved

Du er ikke andet
    end et
skuldertræk i skolen

Lykken i en hybenbusk.

Et svømmetag i oceanet.

Det er menneskeligt at heile.

En rutsjebanetur af kølige følelser.

der er ikke noget
    marked for martyrium
som jeg kan
        sælge mig selv på

ZOOM

I nat har jeg kredset om en hel galakse -
har overfløjet og er vendt tilbage
til en af disse kantede planeter
hvor slægtninge valfarter;
hvisler og bugter sig
til spredte kilder af
blod og vand for
at drikke og dræne
alle oaser under den
høje og tunge himmel
der hvælver sig som øjenlåg
eller åbner sig mod det ydre rum
som til forveksling ligner et menneske.

teen der flyder
med mælk og honning
varmer mig
       fylder mig
og bliver til
  skummende pis
  i en kumme
inden jeg skyller den
  endegyldigt ud

Jeg er her kun med ironisk distance.

soldaten sover i sit skilderhus

jeg red på en ræv gennem skoven

se mig stå
  rundrygget og rabiat
på en sæbekasse i et stormagasin

blomster i et lyskryds
betyder ikke
at sommeren er kommet

mens jeg polerer
     glasset i dit spejlkabinet
poserer du med pistoler
               og sigter mod solen
         der hænger lavt

jeg averterer ikke længere
         efter damer på opslagstavlen
   i den lokale brugs

imellem kravlegård og kirkegård
       er der kun
en lang og smal krybekælder
som dine bedsteforældre har
         deponeret alt deres bras i

Vulgære venner

Jeg er førerhund for en
gammel, svagtseende mand
der har mistet sin forstand.

Andreas skraber sit øje ud med en ske.
Han vil ikke længere se.

Tankpasseren savler i søvne.

Andreas trækker sin flade cykel over gaden, mens han skutter sig. Han ser sig ikke ordentligt for, og han er nær ved at blive kørt ned af et par biler, inden han når hen til det modsatte fortov. Her snubler han over kantstenen og falder med cyklen oven på sig. Det er ikke just hans dag. Men han kommer hurtigt på benene igen, for han er snart hjemme, og nu er der intet, som skal få ham til at gøre flere ophold. Bortset fra et pizzeria, måske. Der ligger utallige af dem på hans vej, og uanset hvor snuskede nogle af dem ser ud, så strømmer der altid en fristende duft ud af deres dør.

Dit forrådskammer står i flammer.

Her kommer solen med sine stråler
og brænder de små børn der skråler.

Lesbiske løvinder værner om deres unger.

Det bliver glat i nat.