26. jul. 2009

Jeg snittede lidt i en gren og sang en sagte sang, men ellers var jeg ganske stille og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tage mig til. Eftermiddagen var endeløs som altid, og mine forældre sov til middag, fordi de var trætte efter formiddagens indkøb og tøjvask. De måtte under ingen omstændigheder forstyrres, og derfor blev jeg nødt til at opholde mig udenfor i ”det gode vejr”, som de kaldte det.

Legekammerater var der ingen af i miles omkreds, eftersom vores sommerhus lå i et sydsjællandsk område, der ikke var særlig attraktivt for børnefamilier. I hvert fald var det hovedsageligt pensionister, som man så spadsere på stierne, langs de forfaldne huse og ubebyggede grunde, men engang havde jeg faktisk mødt en dreng på min egen alder nede ved stranden. Han gjorde noget så væmmeligt som at bøvse mig i hovedet, og efter den episode ønskede jeg aldrig at møde ham igen.

Ingen kommentarer: