Danefæ

Der findes dog en undtagelse fra denne regel. Han hedder Johannes og er lidt af en fulderik. Ofte kommer han syngende hjem fra sine bodegabesøg, og beder man ham om at dæmpe sig, er det sikkert og vist, at det får den modsatte effekt. "Så vil jeg drikke en hel masse bajer' – det skal være Tuborg, ligesom det plejer!" skrålede han sidste gang, jeg forsøgte. Det var en tirsdag nat. Men det kunne lige så godt have været onsdag eller torsdag, for Johannes drikker sig fuld, hvornår det skal være, og tager absolut ingen hensyn. At jeg engang imellem er stødt på ham i døren, uden at han var fuld, har kun bekræftet mig i dette. Typisk ser han nemlig på mig, som om han ikke kender mig, og møver frem, så jeg bliver nødt til at træde til side.