rundrygget og rabiat står jeg
  på en sæbekasse i et stormagasin

i en regn af blanke flyveblade
   blotter jeg mine
                    misdannede testikler
så alle kan se
                 hvad jeg mener og
    inden dagen er omme
                    har jeg allerede fået
mine første disciple

du får en femmer
hvis du rager hende på røven

vi blander næseblod
når vi slås

Alle hedder altid Andreas.
Andreas, Andreas, Andreas.
Sådan var det ikke førhen
men desto ældre jeg bliver
desto flere navnefæller får jeg.
Jeg ved ikke
hvad jeg skal lægge i det
men det forekommer mig
en smule ildevarslende.
Måske er verden
ved at gå under på en
sær og mangedoblet måde.

    mens jeg polerer
        glasset i dit spejlkabinet
   poserer du med pistoler
og sigter mod
         pletten af blod
    over mit hoved