Korruptionsbonede gulve.

Spiller guitar med sprukne fingerspidser.

Grankoglekrig

EM ’96

Der var fodbold i fjernsynet, og verden omkring mig forsvandt. Jeg var elleve år, og EM ’96 var begyndt. Bulgarien spillede mod Spanien i en af de indledende kampe, og jeg kan stadig huske, hvordan Hristo Stoichkov bragte Bulgarien foran på et straffespark, der tog indersiden af stolpen. Umanerligt heldig var han, selv om kommentatoren blev ved med at sige, at det var stensikkert sparket, og jeg blev næsten gal over, hvor lidt fornemmelse for spillet kommentatoren havde. ”Freudianer!”, skreg jeg, for det var det værste skældsord, jeg kendte, og jeg kendte ellers ikke så få.

Senere samme dag tog jeg over på boldbanerne med en kammerat, og da vi kun var to, startede vi med at sparke straffespark. Vi vedtog, at jeg var Bulgarien, mens Mikkel var Spanien, og vi mødtes nu i en altafgørende straffesparkskonkurrence som afslutning på en drøm af en EM-finale. ”Du starter”, sagde Mikkel højtideligt og sparkede bolden hen til mig, så jeg kunne lægge den til rette. Meget omhyggeligt placerede jeg den på pletten foran mål og trådte derefter tre skridt tilbage.

Nu gjaldt det, og jeg tænkte på, hvordan Stoichkov - Kongen af Bulgarien - havde stået og set på dommeren, inden han fik lov til at sparke. Fokuseret, kølig – med armene i siden og et par obligatoriske spytklatter flyvende ud af munden. Akkurat sådan gjorde jeg også, og da dommeren havde fløjtet, løb jeg frem mod bolden og sendte den med indersiden mod selvsamme målhjørne, som Stoichkov havde gjort det. Det var et godt spark.

Desværre havde Mikkel også set fodbold tidligere på dagen, og han kastede sig vildt til samme side, som bolden kom. Med en vanvittig redning fik han dirigeret bolden uden om mål, og jeg stivnede midt i det jubelbrøl, som jeg allerede var påbegyndt. ”Freudianer!”, skulle jeg lige til at udbryde, men så kom jeg i tanke om, at Mikkel ikke var opdraget af et par skolepsykologer og valgte derfor det mere moderate: ”Luder!”. Det var noget, han kunne forstå, og desuden lød det også mere som noget, Stoichkov ville udbryde.