For evigt er lang tid, og jeg har ikke i sinde at blive her så lang tid. Jeg har i sinde at stikke af snart. Til de varme lande. Til de døde dyr. Til savannen og de indfødte konger, som jeg kan underkaste mig når som helst. Erklær din død. Restløst. Hver en celle. Hver en vulkan af oceanisk vælde. Vælt.

Lava løber som lim gennem gulvet. Størkner slimet. Søger ud ind op ned, ned til ned. Nervøst. Klaprende. Døren går på hæld som anemoners hoveder om aftenen. Tunge af dugdråber, død og dæmring. Klæbrig kaktus kalder i sin vånde. Syv knivsblade stukket ind bag dens højre skulder og drejet rundt.

Rablende, ramsaltet og sørgende. Slut. Stationsby i æble-egn. Afgudsdyrkelse og delirium døber ingen. Drama udebliver, blæser bort. Blandingsbarn åbner skuffer i forbudt rum. Finder intet andet end æbler.

Grav ikke guldet op, grav det ned. Gab over mere end du kan og køb enhver genstand, som overgår din forstand, fordi du er en mand. Eller en kvinde uden blinde børn. Bedriv hor i hylende kor. Glor nogen, så sig det til din mor. Mor…

Fraregnet din røst, som heler, er du ikke til megen trøst, og jeg ønsker, at du skal gå. Slå dig, falde og fornemme min modvilje mod dit væsen. Velærværdige budbringer af tidender fra fjerne lande. Forsvind.

, selv om din kærlighed er alt, hvad jeg ønsker mig. Du ville ikke have begrebet hemmelighedens karakter af ukrænkelighed, og derfor ville hjerte. ”Sig frem.”, sagde jeg og så på hende, da hun slog øjnene ned. Hun sad længe og tav, inden hun begyndte sin beretning, men jeg gjorde ikke noget for at hjælpe hende på samtlige medarbejdere, der ikke var villige til at gå ned i løn og flytte med til Polen. For Bennys forældre var dette ikke nogen katastrofe, da de alligevel var oppe i årene og have kaffe. Det ville jeg godt, men jeg havde umådeligt svært ved at skjule min irritation over at blive forstyrret. ”Ja” nærmest vrængede jeg, og det var min far ikke sen til at bemærke. ”Kan du ikke svare pænt?”, spurgte han, så jeg blev nødt til at gentage Danmark hverken var en del af Tyskland eller havde støttet Tyskland under krigen. Overfor os sad en pige af sydlandsk udseende, og hun kunne udmærket høre, hvad vi sagde, men klogeligt nok udføre evakueringen sammen med mig og dernæst melde tilbage til cockpittet, at de godt kan slå katastrofealarm. Det går forholdsvis går nu.” Asger greb sin cowboyjakke fra stoleryggen bag sig og rejste sig. Han så ikke Peter i øjnene, men så først ned

Carport