27. jul. 2008

21. jul. 2008

Lad rattet rotere og se trafiklyset skifte.

20. jul. 2008

16. jul. 2008

Læn dig tilbage i sædet og lyt til svingindikatorens tikken.

8. jul. 2008

”Vi træder nu ind i et årti, som kommer til at føre mange nederlag med sig. Jeg kan sige dette med usvigelig sikkerhed, fordi jeg har set ind i fremtiden, og de af jer, som forholder jer skeptiske overfor mine forudsigelser nu, kommer alligevel til at give mig ret på et tidspunkt. Med andre ord så er der ikke nogen grund til at tvivle på, hvad jeg profeterer, og I kan lige så godt indstille jer på, at uanset hvor meget I kæmper for at vinde, så kommer I til at tabe langt de fleste kampe i fremtiden.”

Sådan sagde min fodboldtræner til en afslutningsfest for længe siden, og selv om han var noget beruset, da han rejste sig for at holde sin tale, så kan jeg ikke andet end give ham ret i dag. Jeg har spillet fodbold i 19 år og er lige fyldt 28, men kan stadig tælle mine sejre på én hånd. Undertiden spekulerer jeg på, om hans profeti på en måde gik hen og blev selvopfyldende – at vi indstillede os på at tabe vores kampe og derfor tabte dem – eller om vi vitterligt aldrig var bedre, end vores resultater viser.