Vid, at verden ikke går under, fordi den undergår en forvandling. Mennesker mødes, fødes og dødes også efter årstidernes ophør.

Jeg polerede glasset i dit spejlkabinet.

Lad os mødes under lygtepælen, der ikke lyser, og lænse hinanden for alt, hvad vi ejer og har. Lad os ikke vente for længe, men gøre det i aften, hvor vi er mindre forarmede end nogensinde.

Jeg stæsede henover den vidtstrakte græsplæne.

Teen, der flyder med mælk og honning, varmer mig, fylder mig og bliver til pis.

Jeg var ung og uspoleret
indtil jeg blev interneret
som et selvhadende kræ.
Siden kom en skønne dag

hvor man slap mig fri igen men
al den indestængte venten
havde gjort mig noget sær.
Ingen skulle komme nær

mig og mine onde ånder
der bestandig skreg til mig:
Du skal være kysk som nonner!

Og det skal man stadig ikke -
krydser du engang min vej
hænger jeg dig i en strikke.